Hvem er vi?
Betlehemskirken i Aarhus er en del af Metodistkirken i Danmark, og United Metodist Church, som er en stor kirke med mere end 80 mil. medlemmer på verdensplan, men en mindre frikirke i Danmark. Metodistkirken er en protestantisk kirke med stor vægt på social lighed, klimakampen, omsorg for verdens fattigste og næstekærlighed. Vi beskriver os selv som moderate og ikke fundamentalistiske. I Betlehemskirken er alle meget velkomne, uanset køn, alder, politiske holdninger, seksualitet, etnicitet, kulturelle baggrund osv.
Menigheden består af både unge og gamle med en stærk forankring i gospelarbejdet med hele to gospelkor kaldet REJOICE og Voices of Praise.
Vi holder gudstjenester, hver søndag, i vores kirke Hjarnøgade 1, enten kl. 10.30 eller kl. 14.
Vores smågrupper (altså mindre fællesskaber, hvor vi spiser sammen, griner sammen og deler tro og liv) mødes ofte mandage.
Vi ELSKER at møde nye mennesker især vores unge fra Øgadehuset!
Hvis du mangler et fællesskab at dele din tro i, har behov for en samtale, forbøn eller er du blot interesseret i vores kirke? Så kontakt præst Maria Thaarup via e-mail: maria.thaarup@metodistkirken.dk eller via tlf. 71135422.
Følg os på Facebook, Instagram eller via vores hjemmeside: www.betlehemskirken.dk
Kom som du er, her er der plads til alle, også DIG!